Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

TORSDAG AFTEN BLEV DEN AFGØRENDE FORSKEL PÅ DANSK FOLKEPARTI OG NYE BORGERLIGE SLÅET FAST!

Dette bliver lidt langt.
Jeg håber alligevel, I vil læse med.

Torsdag aften udspillede der sig noget af en diskussion i Folketingssalen mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Emnet var den økonomiske politik.

Det skete i forbindelse med et forslag til folketingsbeslutning om en velfærdslov fra Nye Borgerlige, hvor de slår fast, at de ønsker, at velstand skal komme før velfærd.

Penge før mennesker, kunne man fristes til at sige.

Men er det ikke en kunstig modsætning? For er vores velfærdssamfund ikke indrettet sådan, at velstand og velfærd går hånd i hånd? Ikke er hinandens modsætninger?

Men der er en grund til, at NB laver denne opdeling. Derfor har jeg siden valget i 2019 forsøgt at få partiet til at fremlægge deres økonomiske politik. Så danskerne kan få klarhed over, hvad der ligger bag denne opdeling mellem velstand og velfærd.

Derfor er jeg også glad for, at der ved torsdagens debat blev skabt en smule mere åbenhed om det, de gerne vil. Ikke nok, men en start. Tak for det.

Vi ved, at Nye Borgerlige ønsker skattelettelser for mindst 110 milliarder kroner.

Væk med topskatten.
Væk med selskabsskatten
Væk med registreringsafgiften
Ned med skatten for store aktieindkomster

Og ved debatten torsdag blev det tydeligt, at ligeså enige vi er om udlændingepolitikken, lige så uenige er vi om den økonomiske politik.

I Dansk Folkeparti har vi helt fra partiets start haft fokus på, at vi skal tage hånd om de svageste i vort samfund.

Vi har kæmpet for et stærkt sundhedsvæsen, der skal passe på os, når vi bliver syge. Uanset pengepungens størrelse!

Vi ønsker tryghed i nærområdet - bl.a. med et tilstedeværende og synligt politi.

Vi ønsker tryghed i alderdommen - uanset hvor man bor i Danmark.

Vi har gennem årene holdt den borgerlige lejr i ørerne for at levere velfærd fremfor topskattelettelser og jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har siddet i finansministeriet og holdt fast i den dagsorden, når de øvrige partier forsøgte at forgylde dem, der i forvejen havde allermest.

Så når jeg nu hører Nye Borgerlige, er det som et ekkokammer af de diskussioner, jeg tit har haft med Liberal Alliance.

Blind fokus på en vækstdagsorden - uden hensyn til om væksten kommer de fleste tilgode. Andre vil nok kalde det ultra-liberalisme. Mere til dem, der i forvejen har mest.

En sådan økonomisk politik, vil naturligvis gå ud over den fælles velfærd.

Derfor har jeg i flere måneder forsøgt at få svar fra NB’s formand Pernille Vermund om, hvor pengene skal findes til de mange skattelettelser.

Foreløbig er svaret, at man vil afskaffe SU’en til de unge og stoppe tilgangen til efterløn. Fjerne pensionisternes grønne check.
Man vil også afskaffe det såkaldte økonomiske råderum de næste 10 år!

Det er de penge, som vi har på vores fælles kistebund for netop at sikre nær velfærd i en årrække, hvor vi får flere og flere ældre. I mine øjne skal alle kunne få hjælp til at få en god alderdom, når den tid kommer.

Så at tage disse penge til skattelettelserne er virkelig tankevækkende.

Vi kan selvfølgelig blive enige om at spare mange af de udgifter, der i dag bruges på ikke-vestlig indvandring.

Men hvor vi i Dansk Folkeparti gerne vil bruge disse penge på dels at forstærke velfærden - dels lette skatten for dem, der har lave lønninger, vil Nye Borgerlige bruge disse penge til at fjerne skatten for de mest velhavende. Det er dén afgørende forskel!

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at den borgerlige lejr husker velfærden.

Nye Borgerlige kalder os af samme grund for socialister.
Det vil de sikkert også gøre i forbindelse med, ,at jeg skriver dette. De vil falde over os i deres iver efter at sætte os i bås med venstrefløjen.

Lad mig derfor svare med det samme: Det er ikke socialisme at passe på hinanden og tage hånd om hinanden. At passe på dem, der har slidt og slæbt for Danmark og nu fortjener ro i alderdommen. Det er derimod gode borgerlige dyder. Det bør være sund fornuft for os alle.

Vi kan i fremtiden komme til at lave finanslove med Nye Borgerlige.

Ligesom vi i sidste valgperiode lavede finanslove med Liberal Alliance og gang på gang måtte holde dem i ørerne, når topskattelettelser var vigtigere end fælles velfærd for de ældre og udsatte.

Jeg synes derfor, at danskerne i detaljer bør vide, hvad de kan forvente.

Derfor bør Nye Borgerlige lægge hele deres økonomiske politik åbent frem, så alle kan få vished om, hvordan den politik fundamentalt vil ændre det velfærdssamfund, som vi har i dag.

Derfor spørger jeg nu igen (igen) Nye Borgerlige: Hvornår kommer den økonomiske plan?

Hvor I stopper med at tale i overskrifter!

Hvor I fortæller, hvordan regnestykket hænger sammen og ikke mindst; hvem der skal betale for, at de mest velstillede kan få de store skattelettelser!

Jeg venter…
... Vis mereVis mindre

DF siger nej til ny indfødsretsaftale

Den socialdemokratiske regering, Venstre, Konservative og Liberal Alliance er blevet enige om en ny indfødsretsaftale, som vil betyde, at tusindvis af muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika også fremadrettet vil få adgang til dansk statsborgerskab.

I DF kæmpede vi for et årligt loft over antallet af statsborgerskaber og muligheden for, at vi kunne sige nej til ansøgere med muslimsk baggrund, men det ville Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke være med til.

Der er selvfølgelig fornuftige elementer i aftalen, men som nævnt ikke noget, der grundlæggende vil gøre op med muligheden for, at tusindvis af muslimer fremover vil kunne få dansk statsborgerskab.

Det blev derfor et stort NEJ fra os i Dansk Folkeparti!
... Vis mereVis mindre

Midlertidigt børnetilskud

I efteråret 2019 vedtog regeringen (Socialdemokratiet) og støttepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et nyt midlertidigt børnetilskud på 550-700 kr. pr. barn pr. måned. Loven trådte i kraft den 1. januar 2020, men havde allerede virkning fra 1. august 2019.

Børnetilskuddet går til tilflyttede på integrationsydelse og til folk på kontanthjælp. 63 pct. af modtagerne forventes at være af ikke-vestlig herkomst. Det midlertidige børnetilskud skal gælde indtil Ydelseskommissionen kommer med forslag til, hvordan ydelser som integrationsydelse og kontanthjælpsloftet fremover skal indrettes.

Ydelseskommissionen skulle være kommet med forslag inden udgangen af 2020, men det er nu skudt til april 2021. Derfor vil regeringen og støttepartierne forlænge det midlertidige børnetilskud, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger foreligger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

Det forventes, at omkring 7.000 fultidspersoner vil modtage det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden. Forlængelsen af det midlertidige børnetilskud skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på ca. 143 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 128 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

En samlet blå blok bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte imod det første lovforslag, og gav udtryk for samme holdning under 1. behandlingen af det nye lovforslag den 10. februar 2021.
Integrationsydelse

Af samme aftale mellem regeringen og støttepartierne fra efteråret 2019 er det ligeledes bestemt, at annullere den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere.

Sagen er den, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2019 bestemte at nedsætte integrationsydelsen. Det var et af de mange forslag i paradigmeskiftet. Enlige forsørgere ville fremover få 2.000 kroner mindre i ydelse om måneden. For samboende og gifte forsørgere sættes ydelsen månedligt ned med 1.000 kroner per person.

Den reduktion har Mette Frederiksen-regeringen og støttepartierne for længst rullet tilbage, så integrationsydelsen i dag er den samme, som før den blev nedsat.
... Vis mereVis mindre